DØR NR. 13 + PEPPERMINT B

LØRDAG 30. MARTS 2019 KL. 20.00

Forsalg: ,- inkl. gebyr // Entré: ,- // Dørene åbner kl. 19.00 // Koncertstart kl. 20.00

Køb Din Billet Her Facebook Event

 

Udgivelsen af debut-EP’en ‘Krigere Uden Vaaben’ i 2017, markerede et heftigt startskud for Dør Nr. 13. Med radiohitsene ‘E45’ og ‘Kollision’ i ryggen, stod Dør Nr. 13 pludselig på scenen på Roskilde Festival og Skanderborg Festival og spillede op til ‘mosh pits’ og fællessang. Imens fulgte musikpressen fra uafhængige blogs og de store dagblade nysgerrigt med, og bl.a. Berlingske beskrev Dør Nr. 13 som “Danmarks næste store rockband”.

Men Dør nr. 13 er ikke et band der ligger under for karrierehensyn eller har travlt med at jagte hurtige opmærksomhedsfix. I stedet for at skynde sig at ride videre på bølgen, valgte de at fokusere på den feberstrøm af sange der kom fra Lasses hånd:

“Vi tog i studiet lige efter Roskilde, for at indspille de sange vi havde. Men der blev bare ved med at komme nye sange, vi blev nødt til at prøve af. Så vi besluttede helt at trække stikket henover vinteren og i stedet tage os tid til at finde ud af, hvor denne her plade ville hen”, fortæller Lasse.

Lasse Storm og resten af bandet, Nicholas Aagaard Knudsen, Per Mølgaard Jørgensen, Anders Aagaard Knudsen og Jesper Hoff-Clausen, kunne dog ikke vente med at vise, hvad de arbejdede på. Singlerne, ‘Problemer’ og ‘Født Til At Flyve’ og ‘Assistens’ udkom i løbet af 2018. Og de tre sange slår i den grad tonen an for det nyeste album, ‘Verden i Flammer’, der med hudløs og vedkommende guitarrock, løfter arven fra navne som The Beatles, Sex Pistols, Gasolin, Kliché og Stone Roses.

 

 

Peppermint B er Steffen Westmarks (The Blue Van) soloprojekt. Første udgivelse, “Head Perfume”, udkom d. 3. marts 2017 på eget label, Northern Sky Records. Senest udkom EP’en “P.EP” d. 17. august 2018 og i december 2018 påbegyndes indspilningerne af andet album med henblik på udgivelse i maj 2019.

Live består bandet af Steffen Westmark (vokal/guitar), Torben Guldager (Guitar), Christian Rindorf (trommer) og Tobias Winberg (bas). Peppermint B spiller energisk og positiv indie rock inspireret af The Walkmen, Blondie, Unknown Mortal Orchestra, m.fl.