TEMPLE OF DOOM: DAZE OF JUNE

+ ODD PALACE

LØRDAG 27. OKTOBER 2018 KL. 21.00

Forsalg: 100,- inkl. gebyr // Entré: 120,-  // Dørene åbner kl. 20.00 // Koncertstart kl. 21.00

Køb Din Billet Her Facebook Event

 

 

DAZE OF JUNE

DAZE OF JUNE (tidl. Archives of Alaska) har i løbet af deres meget korte levetid allerede skabt rigtig god opmærksomhed omkring deres lyd. Med DAZE OF JUNE får du rendyrket metalcore, med hooks og omkvæd i den internationale klasse. Dette bekræftes med deres debutudgivelse “Heart Of Silver”, som er indspillet hos Chris Kreutzfeldt (Scarred By Beauty, Ghost Iris), og blev udgivet d. 23. Marts 2018 hos Prime Collective.

Inden for den første uge efter udgivelsen opnåede albummet 80.000 streams, og dertil har albummet modtaget stærke anmeldelser rundt om i Danmark, såvel som Europa. Blandt disse har Gaffa disket op med 5 ud af 6 stjerner, hvor anmelderen mener, at der skal meget til, for at albummet ikke bliver årets danske debutalbum. “Heart of Silver” er ude nu på alle streaming medier.

Bandet, der har base i Roskilde, fusionerer deres aggressive kant med effektive og store melodiske stykker, igennem et album der viser stor modenhed for et band, der kun har eksisteret i små 4 år. Det er hårdt, det er kreativt, det er veludført, men først og fremmest er det voldsomt fængende musik. Bandet består mestendels af folkeskolekammerater der, år efter dimissionen, har fundet hinanden i passionen omkring den hårdtslående og melodiske genre.

I forbindelse med udgivelsen af “Heart of Silver”, holdt Daze of June releasefest på Gimle. Her var webmagasinet “Blastbeast” forbi, som i deres anmeldelse skriver følgende: “Daze of June får sat en god standard for den melodiske metalcore i Danmark og får bestemt vist, at den lever herhjemme. Hvis de kan fortsætte med at udvikle sig, som de har gjort det seneste år, så tør jeg godt spå dem store ting i fremtiden. Så en anbefaling herfra, til at fange dem live eller i hvert fald at give albummet et lyt (4/5)”.

Bandet leverer altid et tight og energisk sæt, hvilket gør dem til et utroligt stærkt navn på den danske metalscene. Bandets næste opgave er, at turnere landet rundt med deres debutalbum i bagagen, og de glæder sig til at sætte deres præg på de besøgende i jeres by.

 

 

ODD PALACE

Med kærlighed for det energiske og det kaotiske holder Odd Palace den progressive rock i live i Danmark. På scenen overrasker de altid, når de med deres vanvittige indlevelse udsætter publikum for deres højenergiske shows. Deres brændstof er at efterlade publikum fuld af energi og lyst til at høre mere. Bandet er aktuelle med udgivelsen af deres anmelderroste debutalbum “Things To Place On The Moon”, som har høstet høje karakterer og flotte anmeldelser i både ind – og udland. Kom og oplev et anderledes eksperiment udført af dygtige musikere, hvis gruppedynamik er stærkt medrivende!

“They exploded in a sonic inferno, that never lost momentum from the beginning till the end. Words can’t describe what I have witnessed. You need to experience this psyched-band live!”                                                                             4,5/5 – Metaladay.dk

“Their act was almost epileptic and they didn’t miss one note! Odd Palace had the audience with them all the way, and took them on a crazy and chaotic travel, which they weren’t prepared for.”                                                                9/10 – Heavymetal.dk

“If you’re in Denmark and you’re into any kind of challenging rock and you haven’t yet experienced this group live, you are seriously missing out at your own peril.”                                                                                                                       9/10 – Rockfreaks.net

“Odd Palace delivers one of the most energetic liveshows I’ve attended in a long time, in a true rock’n’roll spirit – without losing respect for their audience.”                                                                                                                                 4/5 – Rockzeit.dk