DUSIN + support: Public Playground

LØRDAG 01. FEBRUAR 2020 KL. 21.00

Forsalg: 70,- inkl. gebyr // Entré: 90,-

Dørene åbner kl. 20.00 // Koncertstart kl. 21.00

Køb Din Billet Her Facebook Event

 

 

Den danske duo Dusin drager på album-tour i begyndelsen af 2020. Duoen Dusin er klar med deres debutalbum i det nye år og tager i den forbindelse på tour rundt i landet.

Dusin laver elektronisk pop, der kompromisløst skildrer deres personlige historiefortællinger med dansable vibes og en ungdommelig glød. Duoens eksperimenterende produktioner og melankolske tekstunivers er samtidig et frisk pust på den danske popscene.

Gennem en kontinuerlig udvikling og et evindeligt drive har Dusin etableret sig som et af de mest spændende navne i det danske vækstlag, og duoen går altså et spændende
år i møde med både nye udgivelser og koncerter.

Facebook:
https://www.facebook.com/dusindk/
Instagram:
https://www.instagram.com/dusindk/

Facts om Dusin

– Dusin består af Mads Vadsager & Jesper Nohrstedt, der blev sat tilfældigt sammen i en co-writing session tilbage i 2016.

– Duoens debutsingle ’Frisk Igen’ udkom i 2017. Singlen lå nr. 1 på P3s Barometerliste og bragte duoen til finalen i DRs KarriereKanonen på SmukFest 2018.

– Siden debuten har Dusin udgivet EPerne ’Halvtolv’ (2018) og ’Alle Farver’ (2019).

– Udover udgivelserne har duoen spillet et
hav af koncerter rundt i landet og både
besøgt Jylland, Fyn, Sjælland og
Bornholm.

– Dusins seneste udgivelse er singlen ’Sommerfugl’ (2019), der er første smagsprøve på det kommende debutalbum. EAVE Media har stået for musikvideoen til udgivelsen:

 

 

 

Public Playground er et nyt ungt band fra Lyngby. Deres musik er meget alsidig, og de drager både inspiration fra singer/songwriter-artister som Paul Simon og mere alternative rockbands som Radiohead. Derudover skaber de en Dream Pop-inspireret atmosfære med ambient guitar riffs, progressive trommerytmer og inderlig vokal.

Bandets debut-single “Old Man”, er en sang guitarist Jonathan skrev til sin amerikanske farfar. Sangen er en hyldest til hans farfar, og handler om de ting Jonathan ellers ikke kan få sagt. Men den handler også om hvordan ens familie reflekterer hvem man er, og at man måske kan lære om sig selv ved at dykke ned i sin families rødder.