POLYFEEN

LØRDAG 09. SEPTEMBER 2017 KL. 21.00

Forsalg: 100,- inkl. gebyr // Entré: 120,-  // Dørene åbner kl. 20.00 // Koncertstart kl. 21.00

Køb Din Billet Her Facebook Event

 

Bilag-04_Polyfeen maleri

 

Et fænomen der trandencerer tid, sted og lyd

“Jeg er ikke rigtig kommet til mig selv endnu – en meget voldsom oplevelse. Den bærer kimen til en større reinkarnation. Den sanger må være en magisk alf fra fortidens dunkle skove. Jeg venter i åndeløs spænding på jeres indtog i det formørkede. Endelig kan retfærdighed ske fyldest. Må kyklopernes skrig runge langt ud i det evige” – Sådan udtrykker Conny Lolly Thomas sig omkring det det gendannede 70er band Polyfeens første offentlige fremvisning i 44 år.

Polyfeen blev dannet i 1970 og nåede i 1970’erne at optræde sammen med både Alrune Rod, Gasolin’, Rainbow Band og Hurdy Gurdy, ligesom de også stod på scenen under Roskilde Festivalen i 72. Der nåede dog aldrig at komme et egentligt album, men på mystisk vis lykkedes det i 2005 Opheus Records at finde og udgive en optagelse af en Polyfeen koncert fra Nysted Ungdomsskole d. 18/2, 1972. Pladen fik titlen ’’Langt ude i Skoven’’ og er i dag forlængst udsolgt. Polyfeen blev gendannet i 2015 og er i dag et orkester med afsæt i den progressive psykedeliske rock og henvender sig både til de nostalgiske tilhørere fra 70’erne men også til det unge publikum der i dag finder orkestre som f.eks. Spids Nøgenhat og Fribytterdrømme interessante. Ligeledes vil der blive udgivet et studiealbum med Polyfeen i juli 2017 inkluderende både nye sange samt et kig tilbage på de originale sange.

Besøg Polyfeen på facebook https://www.facebook.com/polyfeen

Bilag-02_Polyfeen pressefoto

Polyfeen består af:

Finn Sørensen (guitar)

Per Hugo Rotbøll Nielsen (Orgel)

Erik Hansen (sang)

Michael Stanley (bas)

Frederik Leo (trommer)