FRIBYTTERDRØMME

LØRDAG 07. OKTOBER 2017 KL. 21.00

Forsalg: 140,- inkl. gebyr // Entré: 160,- // Dørene åbner kl. 20.00 // Koncertstart kl. 21.00

Køb Din Billet Her Facebook Event

 

SN_Fribytterdroemme_MELLEMfeb2017_0538(2)

Fribytterdrømme har netop udgivet det sprudlende nye album ‘Superego’, og drager derfor til efteråret på deres hidtil største turné. Her kan forventningsfulde fans for alvor glæde sig til at opleve et af Danmarks mest lovende og talentfuld musiknavne, når den omtalte psychgruppe vækker sangene fra deres anmelderroste andet udspil til live på spillesteder over hele landet.

Med udgivelsen af ‘Superego’ er Fribytterdrømme landet på den danske rockscene med et sonisk drøn. Den garagesmadrede førstesingle ‘Verden Ender For Dine Fødder’ har blandt andet været i særdeles aktiv rotation på P6 Beat, mens albummet modtog rosende ord fra den samlede danske musikpresse, og endeligt strøg direkte ind på en tredjeplads på den danske vinylhitliste. Gruppen spillede efterfølgende velbesøgte shows i Aarhus, Odense og Svendborg inden de afsluttede deres turné med koncert på Loppen i København, der måneder forinden havde fået revet samtlige billetter væk.

Det nye album udkom den 7. april på Suspekts pladeselskab Tabu Records. Fribytterdrømme havde mødt Suspekt i deres studie i Vanløse, hvor de to grupper hver især arbejdede på deres nye album, og det var her den ikoniske hiphop trio så et stort talent og potentiale i psychgruppen fra Svendborg. Rune Rask blev executive producer på de 8 nye numre og forsanger Lau I.V. Pedersen fra Fribytterdrømme var derfor også at finde på det isnende hyldestnummer ‘Lings Sang’ fra Suspekt seneste album ‘100% Jesus’.

Emil ‘Orgi-E’ Simonsen fra Suspekt har siden udtalt om Fribytterdrømme:

»I vores perspektiv er Fribytterdrømme det mest interessante, som er sket på den danske musikscene i nyere tid. Eksperimenterende, dansksproget “hippie” rock er selvsagt ikke nogen økonomisk guldgruppe og vi ville faktisk holde igen på udgivelsesraten på Tabu, for at holde fokus på Suspekt. Vi mener dog, at musikken er så essentiel for Danmark, at den bør og skal ud. «