PEDE B

FREDAG 05. OKTOBER 2018 KL. 21.00

Forsalg: 150,- inkl. gebyr // Entré: 170,-  // Dørene åbner kl. 20.00 // Koncertstart kl. 21.00

Køb Din Billet Her Facebook Event

 

 

Den danske sværvægtsrapper Pede B annoncerer efterårstour, som sender ham rundt til 10 danske byer. Sammen med det gamle hold, DjNoize, Adam Sampler og LuxXx, så kan de danske hiphop-fans forvente sig et brag af en koncertoplevelse fra den rim-spyttende hiphop-poet. Som optakt til den danske efterårstour, fyrer Pede B den 12. maj op i Pumpehuset – et venue, hvor Pede B gentagne gange har vist sine fans, hvordan en vaskeægte hiphopkoncert skal skæres.

Peter Bigaard, alias Pede B, er med mere end ti år på bagen på den danske hiphopscene efterhånden en af de særdeles erfarne i gamet. Med en begyndelse som freestyle-rapper i talentkonkurrencen MC’s Fight Night, høstede Pede B tre sejre i henholdsvis 2005, 2007 og 2009, og positionerede sig som en af landets helt store improvisatoriske lyrikhelte. Siden da har Pede B udmærket sig som etableret hiphopartist med et udgivelseskatalog der næsten tæller næsten ti studiealbums og utallige tætpakkede koncerter gennem tiderne.

Seneste udgivelse fra Pede B kom i 2017, hvor han på det anmelderroste album ‘Sparring’ håndplukkede en række af Danmarks bedste rappere som gæster. Selve processen på det nye album symboliserede det stik modsatte af MC’s Fight Night; netop at man i stedet for at bekæmpe hinanden skal sparre, udvikle sig og ikke mindst lære af hinanden – alt sammen med målsætningen om at blive en bedre rapper. Med sit enorme musikkatalog har den erfarne Pede B sat i kakkelovnen til en række glohede koncerter i efteråret på sin efterårstour.